Der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed, hvis en enkelt bolig skal kunne opfylde alle de ønsker, du har til dit fremtidige hjem. Du har sikkert en ide om, hvordan du godt kunne tænke dig at bo, men der er jo også mange andre ting, der skal falde på plads, før boligen for alvor kan kaldes for drømmeboligen.

Hvor vil du gerne bo?

Lokationen er naturligvis vigtig, når det kommer til at finde den rette bolig. Det kan have noget med jobsituationen at gøre, hvor mange gerne vil bo relativt tæt på deres arbejdsplads, så der ikke er flere timer på arbejde hver dag. Det kan også være, at du har et stort ønske om at bo på landet, og så vil en bolig i byen jo aldrig rigtig blive drømmeboligen, uanset hvor lækker den ellers måtte være.

Størrelsen på boligen er central

Der skal selvfølgelig også være plads til hele husstanden i boligen, og her kan det jo være nødvendigt at tænke lidt ud i fremtiden, hvis der er planer om familieforøgelse et sted derude. Der er ikke meget ved at købe bolig blot for at skulle flytte ud igen, fordi der ikke var plads til barnet også.

Måske er den bedste løsning at bygge selv

Du kan måske allerede godt fornemme, at der skal være rimelig mange variable på plads, hvis boligen skal være helt perfekt for dig og familien. Derfor kan den bedste løsning måske være selv at bygge hus. Her får du selv en noget større kontrol, og det bliver derfor noget nemmere for dig at få tingene, som du ønsker dem. Der er selvfølgelig noget økonomisk, der skal være styr på, og det kan da også godt blive lidt dyrere – men har I ressourcerne til det, så byg hus selv!