med kunstmarmor med støbt vask, efter en amerikansk udviklet produktionsmetode. Siden hen er mange flere materialer kommet til. Fælles for dem alle er, at bordpladen er helstøbt hvor vasken støbes med bordpladen i støbeformen.

Foto: Marbre - Støbt granit

Kunststof bordpladerne er alle polyester baseret. Enten med polyester som bindemiddel, sammen med knust marmor, granit eller hele marmorskærver. Alternativt er polyesteren varmehærdet og siden knust til stenpulver sammen med granulater og mineraler og dernæst i blandet bindemiddel og farvestof. Det er farvestoffer, granulater og mineraler der giver overfladen dens udseende.

For at give kunstofpladerne en stærk og rengøringsvenlig overflade, er flere af dem påført en såkaldt Gelcoatet overflade. Uden denne coat ville overfladerne ikke kunne tåle diverse kemikalier og kalkfjerner. Enkelte materialer leveres uden coaten, enten fordi de er stærke nok i sig selv, eller fordi coaten vil give et forvrænget udseende af materialet.

Foto: Kuma - Hvid Graphalit

Langt de fleste vaskebordplader af kunststof, kan leveres med en blank eller matslebet overflade. Hvor den blanke overflade før solgte bedst, er det nu den matslebne som bruges klart mest. Den matslebne overflade laves først, når coaten er påført. Derfor vil der ikke være nævneværdig forskel på hvad overfladerne kan tåle.

Fælles for kunststof bordpladerne er at de kan støbes i mange forskellige tykkelser. Udvalget af vaske er enormt. Det er dog ikke alle vasketyper, som har lige godt fald i vasken. Flere typer har en rimelig flad bund, hvor der kan ligge lidt vand tilbage i hjørnerne og derved give ekstra kalkproblemer. Stort set alle materialer kan leveres med en støbt bagkant. Bagkanten er en særdeles hygiejnisk løsning, da fugen mod væggen vil være beskyttet mod vand. De fleste vaskebordplader leveres dog uden bagkant, på trods af de åbenlyse fordele. Men her tæller det stilrene look uden bagkant, altså højere end de rent praktiske hensyn.

I og med at vaskebordpladerne er støbte, må man acceptere en vis mål tolerance. Det er især i længden at det kan give problemer. I værste fald risikerer man, at bordpladen ikke kan dække de underliggende skabe. Mål tolerancen i længden vil ligge inden for – 3/+5 mm. Sørg derfor altid for tage højde for dette, når vaskebordpladen skal bestilles. Det er især aktuelt i de tilfælde, hvor bordpladen skal ligge mellem 2 højskabe.

Nedenfor følger en kort beskrivelse, af de forskellige materialer på markedet:

Marmor

Vaskebordplader i marmor består af ca 80 % knust marmor blandet med polyester. Marmor bordpladen er homogen, dvs at den består af knust marmor hele vejen igennem. Pladerne kan leveres ensfarvede eller i blandet farvestof, hvor farverne er fordelt ud over hele pladen i bløde strøg. 

Foto: Kuma - med Epic 7 vask

Overfladen er Gelcoatet og kan fås i både blank og matslebet. Tåler kalkfjerner men kun i opløst form. 

Knust granit

Vaskebordplader i knust granit består af ca 85 % knust granit blandet med polyester. Pladen består af en kerne af knust marmor. Det knuste granitmateriale sprøjtes på i et lag på ca. 2 mm. Endelig er overfladen Gelcoatet og kan fås i både blank og matslebet. Der er mange forskellige granitfarver at vælge imellem. Tåler kalkfjerner men kun i opløst form.

Granulat med Gelcoat

Vaskebordplader i Granulat består af granulat/mineraler blandet med polyester. Pladen består af en kerne af knust marmor. Granulat materialet sprøjtes på i et lag på ca. 2 mm. Endelig er overfladen Gelcoatet og kan fås i både blank og matslebet. Granulat vaskebordpladerne er typisk mere finkornede og derved mere rolige end bordpladerne i knust granit. 

Foto: Kuma - mat Granulon Sand

Tåler kalkfjerner men kun i opløst form.

Granulat uden Gelcoat

Vaskebordplader i Granulat uden Gelcoat består af granulat/mineraler blandet med polyester. Pladen består af en kerne af knust marmor. Granulat materialet sprøjtes på i et lag på ca. 2 mm. De mineraler der her anvendes er så stærke, at det ikke er nødvendigt at påføre overfladen en Gelcoat. Fås kun med en matslebet overflade. Granulat vaskebordpladerne er typisk mere finkornede og derved mere rolige, end bordpladerne i knust granit. Tåler kalkfjerner men kun i opløst form

Granulat med sten/glas

Vaskebordplader i Granulat med sten/glas er en variant af granulatpladerne uden Gelcoat. Materialet består af granulat/mineraler mikset med quarts sten eller glas stykker og blandet med polyester. Pladen er homogen da det, på grund af sten/glas stykkerne, ikke er muligt at sprøjte materialet på, som ved de øvrige granulat bordplader. 

Foto: Kuma - Graphalit med quarts

De mineraler og sten/glas stykker der her anvendes, er så stærke at det ikke er nødvendigt at påføre overfladen en Gelcoat. Fås kun med en matslebet overflade. De tilsatte sten eller glasstykker gør at pladen ligner lidt efter terrzzo, men med en noget stærkere overflade, da materialet tåler syreholdige produkter. Tåler derfor kalkfjerner, men kun i opløst form.

Terrazzo

Da terrazzo bølgen skyllede hen over markedet for vaskebordplader omkring årtusindskiftet, kom producenterne af kunststof bordplader med deres version af den traditionelle terrazzo. Forskellen i forhold til den traditionelle terrazzo er, at man her bruger polyester som bindemiddel i stedet for cement. Pladen er homogen da det, på grund af marmorskærverne, ikke er muligt at sprøjte materialet på. Terrazzo pladerne er ikke påført en Gelcoat, da det vil give pladen et unaturligt farveskær. Fås kun med en matslebet overflade. Materialet tåler ikke syreholdige produkter eller kalkfjerner. Eventuelle kalkaflejringer skal derfor slibes væk.

Kunststof pladerne har følgende fordele og ulemper:

Fordele:

 Mange forskellige materialer/farver 

 Stort udvalg